Misantropien har grebet bloggeren her på den yderste dag, alt hun ser på tapasrestauranten er dødsenstrætte tjenere der med tårer i øjnene serverer bunkevis af minimale tapastallerkener for en hujende og dekadent crowd af litteraturbusinessassocierede. Senere agerer poet Terje Dragseth sin version af the masculin mystique med masse rumklang og en act som til tider består af helt op imod 80% posering.
Men den sakrale stemning hersker i parken denne morgen, poet Steinar Opstad læser med et indiskret akkompagnement af bim- lende kirkeklokker. Poet Åsne Linnestå læser intenst fra sin roman Utland -- og jeg bliver endelig lidt glad igen for hun vælger at læse de sidste sider i bogen som er karakteren Esthers monolog, en hakkende og stammende, bitter og vakker tekstbid. En litteratur- kritikerbogfinke indtager scenen mens Linnestå læser, den pipper sine bråkete kommentarer ud right on the spot. Endelig springer poet Geir Gulliksen på scenen, han drikker tørstigt af den stakkels vandkande som har stået på scenebordet - indtil nu komplet ignoreret. Gulliksen vifer med armene mod de intetanende
træer og buske i baggrunden: dette er et digt, jubler han.
Og således render bloggen ud i sandet, var det en havefest? Eller hvad var det, hvad skete? Nu står det igen at evaluere, noget bl.a. kommentarfeltet hér har god plads til. Hvad synes vi om denne slags eventblogging? Kommer der mere af det fremover? Kan eventblogging fungere som andet end et kommercielt gimmick? Som kritisk praksis, som en slags litteratur i-sig-selv?
Jeg tænkte ikke længe over overskriften på denne blog, Sigrid Undsets Garden Party ("Garden Party" er i dette tilfælde et dansk ord). En association til en sang, Television Personalities' Salvador Dali's Garden Party, en sang det fint går an at skrive om en smule, nu mens jeg går baglæns ud af rummet, vinkende farvel & tak: And it was some kind of happening/ Some kind of happening/ Some kind of happening/ Some kind of happening/ Sigrid Undset's garden party/ Sigrid Undset's garden party/ Everybody was there/ Everybody was there/ Everybody was there.
Men den sakrale stemning hersker i parken denne morgen, poet Steinar Opstad læser med et indiskret akkompagnement af bim- lende kirkeklokker. Poet Åsne Linnestå læser intenst fra sin roman Utland -- og jeg bliver endelig lidt glad igen for hun vælger at læse de sidste sider i bogen som er karakteren Esthers monolog, en hakkende og stammende, bitter og vakker tekstbid. En litteratur- kritikerbogfinke indtager scenen mens Linnestå læser, den pipper sine bråkete kommentarer ud right on the spot. Endelig springer poet Geir Gulliksen på scenen, han drikker tørstigt af den stakkels vandkande som har stået på scenebordet - indtil nu komplet ignoreret. Gulliksen vifer med armene mod de intetanende
træer og buske i baggrunden: dette er et digt, jubler han.
Og således render bloggen ud i sandet, var det en havefest? Eller hvad var det, hvad skete? Nu står det igen at evaluere, noget bl.a. kommentarfeltet hér har god plads til. Hvad synes vi om denne slags eventblogging? Kommer der mere af det fremover? Kan eventblogging fungere som andet end et kommercielt gimmick? Som kritisk praksis, som en slags litteratur i-sig-selv?
Jeg tænkte ikke længe over overskriften på denne blog, Sigrid Undsets Garden Party ("Garden Party" er i dette tilfælde et dansk ord). En association til en sang, Television Personalities' Salvador Dali's Garden Party, en sang det fint går an at skrive om en smule, nu mens jeg går baglæns ud af rummet, vinkende farvel & tak: And it was some kind of happening/ Some kind of happening/ Some kind of happening/ Some kind of happening/ Sigrid Undset's garden party/ Sigrid Undset's garden party/ Everybody was there/ Everybody was there/ Everybody was there.
<< Home