Vi var blot en lille flok som fulgte forfatter og Vagant-redaktør Øyvind Vågnes' ekskurser ind i Don DeLillos forfatterskab med fokus på de dramatiske værker. Vågnes lovede et helt tidsskrifts- nummer dedikeret til DeLillo til høsten og talte længe og inderligt om stykket Kjærlighet-ligger-blødende som Vagant publicerer i tidsskriftnummeret i en oversættelse ved Christian Rugstad -- Mit hoved bliver fuzzy, jeg tænker på ordet stemningsrapport mens jeg skriver dette, med en vis væmmelse.

Men der er ingen vægge til at holde fokus på plads her, bevidst- heden ekspanderer mod det perifere. For vi er i et underligt rum, væggene er af glas, fortorvet og gaden kan næsten ikke kaldes et ydre, folk spadserer forbi, jeg vender mit kamera mod dem, de vender deres kamera mod mig. De fleste der går forbi stirrer ind i rummet, publikum stirrer igen, på Vågnes og gennem glasset på Vågnes' baggrund: folk og biler og hunde og cykler i bevægelse. En forbigående mand sænker tempoet ved synet af os, han ryster to gange kraftigt på hovedet, er vi idioter? Kulturidioter?