Det er hot på Lillehammer. Hele dagen kommer jeg mig næsten ikke ud af Holbøsalen, kritikerseminariet er igang og jeg er kri- tiker, derfor er jeg på kri-tikerseminar. Herinde er rummet fuld af high-tech, især da Røssaak går på med sit powerpointshow: Eivind Røssak har cyborgficeret sig med headset, lysende Mac-æble og lysende silverscreen. De tunge gardiner er for vinduerne, lukker både lys og luft ude. Men det er nu forresten slet ikke sådan dagen begynder - selvom jeg også tænker på den som markant iltfattig.

Kate Pendry, grrr. Idag er det Marilyn Monroes 80-års fødselsdag, can you imagine, Marilyn som 80 år? Neivel, hun er et ikon, ikoner bliver ikke 80. Hvor høj var Ibsen, spørger Pendry. Vi kan vinde saltbomber hvis vi kan svare - jeg vil have saltbomber, men kan ikke svare. 1.61 siger en kvindestemme bag mig. Og Pendry læser Fru Alvings dagbog højt for os, hun spiller Gjengangere og delagtiggør os i sine reflektioner om forskellene mellem friteater og institution - Pendry er pro friteater for at sige det mildt. Og Helena Alving bliver til, Kate svømmer i en svømmehal og fore- stiller sig hende som en rock widow. Helena kommer og går, som en Marianne Faithful-snerren der blæser som en sky henover Pen- drys ansigt og er væk igen. Formuleringen vomit up the idea of having ghosts in her bliver jeg siddende med, længe.