Jeg, Bloggeren, er nu kravlet den lange vej op gennem Gud- brandsdalen til et let overskyet Lillehammer. Ingen fest i sigte so far, overvejer at skifte blognavn til Sigrid Undsets Underbukser, ser dem flagre i den milde sommerbrise som et stort blomstret stykke teltdug. Sigrid Undsets Underbukser, åja - ind i det private. Jeg er ingen journalist, jeg er ikke der hvor det sker, sætter snarere en ære i at være der hvor det ikke sker, hmmm - eller der hvor noget andet sker, måske. Det er planen nu.

Og det er sandt, størstedelen af denne dag blev tilbragt i dyb panik over en trådløs netværksforbindelse som nægtede at fungere. Tak til de cirka 20 mennesker jeg på den ene eller anden måde fik involveret undervejs -- Prisen gik alligevel til Øystein Vidnes, den unge fremadstormende forfatter som netop er kommet med sin bog nummer to (her snakker han om den), der med en jazz- pianists fingre henover tastaturet endelig fik connection på plads.

Bloggeren lægger langsomt og prøvende ud, hinker henad vejen på sit ene skæve pseudo-litterære ben. Arrangement efter arran- gement er sejlet forbi, men dagen er ikke helt død endnu. Hvad siger fx Øyvind Vågnes, Toril Moi og Øyvind Berg? Jeg skal stræk- ke min lille lyttetrompet i deres retning meget snart, skal jeg. So here she comes, here she comes now.